onsdag den 20. august 2014

Et nyt liv med LCHF

I sidste indlæg nævnte jeg, at jeg legede med tanken om at lave en kostomlægning med LCHF. Den tanke har jeg egentlig haft, siden jeg begyndte at følge Jane Faerber på instagram for ca. 1,5 år siden.

Jeg har læst og fulgt andre der er på LCHF.

For 11 dage siden tog jeg springet. Den første uge var voldsomt hård ved psyken og kroppen. Kroppen skulle omstille sig til at bruge energi fra fedt, fremfor kulhydrater - AV FOR FANDEN I HELVEDE!!! Det var SÅ hårdt. På 4. dagen lå jeg på sofaen og kunne knap rejse mig. Min krop var som BETON og jeg var svimmel som bare!!!!!
Men 5. dagen var bedre og indtil nu er det bare blevet bedre og bedre. Men jeg er nu glad for, at jeg lavede denne kostomlægning inden studiestart - for ellers havde jeg nok fået en lortestart på det sidste semester.

De første 3 dage tabte jeg 3 kg (væske vil jeg tro). Og på den første uge tabte jeg 4cm over maven og over brystet. WAUW! Og det var ikke fordi jeg gjorde noget, jeg spiste bare den anbefalede mad.

Og jeg er ikke sulten! Jeg glæder mig bare til næste måltid.

Der er dog en masse forberedelse til at lave maden - min mand siger at jeg konstant er i køkkenet, hvilket jeg også er. Men sådan er det med nye opskrifter og nye måder at bearbejde maden på, end hvad man ellers er vant til. Så igen, så er jeg glad for at jeg startede inden studiestart, så jeg også kan få styr på frokost inden jeg skal til at lave madpakker :D

Og desuden så nyder jeg at bruge tid på, at lave lækker og velsmagende mad.

Jeg har taget et før-billede af mig selv, i tilfælde af, at jeg skulle tabe mig. Det tør jeg ikke sætte ud endnu - det er lidt for grænseoverskridende. ;)

Men jeg vil sætte et billede ind af bogen, som jeg læser og følger med stor glæde:



Billedet er lånt hos Janes blog, Madbanditten.dk

Det er Jane Faerbers sidste nye (så vidt jeg ved) og de opskrifter jeg har prøvet indtil nu, er gået rent ind. Både hos mig og hos resten af familien herhjemme. :)
Jane Faerber har udover sine bøger også bloggen MADBANDITTEN hvor der er endnu flere lækre opskrifter.


Og Jane, hvis jeg skulle være så heldig at du læser dette. TAK! tusind tusind tak!!! Det er første gang i mere end 15 år, at jeg ikke har følt mig utilpas i kroppen i løbet af dagen, første gang jeg ikke har været "mad-afhængig" hvor jeg skulle spise konstant og ikke mindst, første gang, at jeg ikke er afhængig af sukker. TAK!

Jeg kan næsten ikke vente til jul eller fødselsdag, eller en bare-fordi-gave fra manden, hvor jeg har ønsket mig de resterende bøger. ;) :P



Tak fordi du læste med ;)

fredag den 8. august 2014

Eehmm...

I mit sidste indlæg og forrige indlæg står der, at jeg er fast besluttet på, at jeg vil blogge fast igen... Men alligevel så skriver dags dato 8. august og sidst jeg skrev et indlæg var i oktober 2013... WTF?

Jeg vil ikke sidde og skrive at NU skal være - for det virker åbenbart ikke.

Men hvad virker så? Er det fordi jeg skal tage en beslutning om hvad jeg vil med bloggen?

Men igen - det er jo ikke fordi jeg har nogen stor blog - det er min egen blog for min egen fornøjelses skyld og jeg er bare glad og overrasket, hvis der overhovedet er nogen der gider læse mit pladder. For nogen stor skriver er jeg jo ikke. 


Hvad sker der så i mit liv lige nu?

Jamen sommerferien er ved at være slut. Det er min sidste lange ferie som studerende, i det, at jeg er færdig til januar.
Vi har været 16 dage på camping med ungerne (ja camping!). Det var hyggeligt, frustrerende, fantastisk, håbløst til tider, men i sidste ende var det en dejlig ferie, hvor vi havde tid til hinanden.

Nu er vi hjemme igen. Manden går hjemme sammen med mig - og vi prøver at få styr på hjemmet. Vi har rykket rundt på møbler og er i fuld sving, med at få det gjort til et hyggeligt hjem.

Jeg er holdt op med at ryge!!! Jeg har været røgfri i snart 2 uger og det er faktisk ret skønt. Mine tanker går også omkring at ændre madvanerne her i huset. Efter en ferie, hvor vi har spist hvad vi sådan lige kunne komme på, kan jeg tydeligt mærke (og se på vægten), at min krop er total mishandlet.
Jeg er træt, ør, doven og meget ubeslutsom. Det må høre op!
Mine tanker kredser lidt om, at jeg måske skulle bruge bloggen som dagbog?!? Det er jo nok det nemmeste, fremfor at sidde med papir og blyant..
Men er jeg tryg ved, at lægge alle mine tanker op på cyperspace, hvor det er tilgængeligt for ALLE?
Er jeg klar til at alle vil kunne følge med i når jeg fejler? For det gør jeg helt sikkert. For hvis jeg siger at NU skal det være, så virker det ikke.. Som med bloggen.. 

Nu må vi se - måske? - måske ikke... Jeg tager en dag ad gangen og så tager jeg den der fra ;)

tirsdag den 29. oktober 2013

OMG! (Advarsel - lidt plidder pladder tanker)

Jeg må se at komme i gang med det bloggeri igen. 

Det er måske fordi jeg ikke rigtig kan finde inspirationen til at skrive. Eller også er det fordi jeg ikke strikker eller krea'er så meget for tiden.
Måske er det fordi at jeg er startet i skole efter barsel. Eller, det kunne være, at det var fordi, at jeg måske synes det er en lille bitte smule hårdt, at få en hverdag til at hænge sammen når:

  • Jeg går i skole
  • Har et-par-hundrede sider lektielæsning om ugen (som jeg egentlig ikke får læst)
  • Skal aflevere synopsis tirsdag i næste uge
  • Til eksamen fredag i næste uge
  • Jeg forsøger at komme i gang med at træne igen
  • Den store på 2 år og snart 9 mdr er mega pylret, får hysteriske skrigeanfald ud af det blå
  • Den lille på snart 8 mdr. sover stadig ikke igennem og vågner oftest 1.000.000 gange om natten
  • Hjemmet ligner oftest et bombet lokum
  • Jeg har sagt ja til at være studentermedhjælper på Den Grønlandske Jobmesse (det tager lige et par timer om aftenen, nogle gange om ugen)
  • Der skal laves mad og andre praktiske ting herhjemme
Og den lille bitte smule fritid (1-2 timer om aftenen) der er, den bruger jeg helst på at, enten pleje kæresteforholdet eller strikke.

Ha ha - hvor lyder det ovenstående dog som en stor gang brok. Men det er ikke fordi jeg vil brokke mig. Jeg elsker min familie - jeg elsker vores hjem - jeg elsker min skole - jeg elsker mit job - jeg elsker at træne - (Jeg er dog ikke stor fan af de daglige, praktiske gøremål).

Men det er bare kendsgerningerne lige nu. OG HVORFOR VAR DER INGEN DER FORTALTE MIG, HVOR SINDSSYGT HÅRDT, DET RENT FAKTISK ER, AT HAVE 2 SMÅ BØRN???

Well, det bliver forhåbentlig nemmere med tiden ;)

Hvor var det dog dejligt lige at få luft for mine tanker. De har været brændt inde længe...

Tak fordi du læste med ;)

/Ivalusen

onsdag den 25. september 2013

Med hovedet på bloggen...

Jeg synes det var en fin overskrift, eftersom jeg ikke har været synlig på bloggen i meeeeget lang tid (læs: alt for lang tid).. Men ikke desto mindre er jeg fast besluttet på, at jeg igen er tilbage..

Der er sket maaange ting siden sidst. Og jeg tænker, at jeg tager en begivenhed ad gangen og blogger lidt om det. Selvfølgelig blandet lidt med, hvad der er aktuelt hos mig.

Kreativiteten er ikke helt i top endnu, da jeg er startet i skole efter endt barsel - og når jeg er hjemme, så er det ungerne jeg bruger min tid på.
Det er sindssygt hårdt at starte i skole - men jeg nyder det nu også lidt. Eva Luna starter i dagpleje om 3 uger og i mens går far hjemme på barsel og hygger med hende...

....

I juni måned var jeg, sammen med 11 andre dejlige damer til blogtræf i Designkartellet. Vi var ikke mange nej, men det gav også anledning til at hygge os endnu mere med flere. Træffet var arrangeret af Anne-Sofie og Mette.
De havde samlet en MASSE sponsorgaver fra følgende:

Anne Black
Panduro Hobby
Ib Laursen
Egmont Magasiner
Bonnier
Fredsted Te
Creas
Retrovilla 
Grød
Kähler
Seerup & Tranberg
Anne Dorthe
Malika & Rosa
Lucie Kaas
Rikke Krarup-Hansen
Anne Rævehøj Jensen
MiniMegaDesign
Odense Marcipan
Maya
Heimat
Qualy
Just White
Søstrene Grene
Fnug

Lækre, lækre, LÆKRE sager!!!
Nu følger der så lidt billedspam fra dagen, lidt efterfølgende og nogle af tingene i brug... :)




Blogtræffets yngste deltager...

Tilføj billedtekst

Neglelak fra FNUG taget i brug...

Æggebægre fra LUCIE KAAS til pynt på hylden.. Tages dog jævnligt ned til brug..



Tilføj billedtekst


Alle tingene samlet...









fredag den 5. juli 2013

Fraværende

Jeg beklager meget mit fravær på bloggen... Men lige nu går tiden med at gøre vores hjem klar til sommergæster fra Grønland og klargøring af dimser og dutter til barnedåb.
Jeg glæder mig meget, til at fortælle jer om min sommer, som jo så står på barnedåb og gæster - men den har også budt på Blogtræf i Designkartellet... Dejlig oplevelse. :)

Vi høres ved i uge 30, hvor jeg har masser at fortælle ;)

mandag den 24. juni 2013

Blogtræf i København

PÅ SØNDAG!!!
Jeg kan næsten ikke vente!!! Det er første gang jeg skal med til Blogtræf og jeg glæder mig uendeligt meget...

Vi er blevet bedt om at tage noget hjemmekreeret med til en lille pakkeleg, og jeg er godt i gang...


Hvad det er, må I vente med at se, når modtageren har fået den ;)

Men så sidder jeg lige tilbage med et andet spørgsmål... Hvad skal jeg tage med til et krea blogtræf?

Hav en dejlig dag <3

onsdag den 12. juni 2013

Det med at amme...

Den ammedebat der har været har da godt nok været voldsom. Voldsom for mig. Jeg har tænkt mange tanker omkring det og er ikke helt sikker på hvad jeg skal synes.
Jeg synes egentlig det er okay, at nogle restaurationer ikke vil have der bliver ammet i deres etablissement. Men så skal de da også skilte med det!
For dét at blive smidt ud, eller bare det at være bange for at blive smidt ud - DÉT kan gøre, selv den mest selvsikre, mor frustreret, bange og ked af det.

Jeg har tit, når jeg har været nogen steder, været hunderæd for at blive smidt ud, hvis jeg gav mit barn mad. Men jeg har gjort det alligevel.
Men jeg har også oplevet at blive smidt ud.
Min datter var hundesulten (det var før det blev varmt nok til at sidde ude), og jeg var alligevel inde i et stormagasin, så jeg valgte at tage op hvor toiletterne var, satte mig på gulvet i gangen og satte mig til at amme. Jeg havde dækket mig selv og barnets hoved til, så der var slet ingenting at se. Da vi var kommet godt i gang, kom der en vagt og sagde, at her måtte der ikke ammes, så jeg skulle pakke sammen og gå ud.
Jeg svarede i en normal tone, at jeg ville gå, så snart hun var færdig, for hun var meget sulten. Dertil svarede vagten: (ordret) "Det er ikke mit problem, du skal gå og det er NU!" mens han gjorde antræk til, at ville tage fat i mig.
Jeg blev så vred og ked af det at tårene sprang ud af mine øjne, "pakkede sammen" og gik ud af bygningen med en skrigende baby, der var sulten endnu.
Jeg tog ned til de søde damer i Tante Grøn og spurgte om jeg måtte gi mad dér - og jeg blev budt velkommen med åbne arme. De kunne vidst også godt se, at jeg var ret desperat.

Dagen efter, hvor jeg havde haft lidt tid til at tænke over tingene, blev jeg virkelig virkelig ked af det. Jeg følte mig som om jeg var blevet voldtaget. Undskyld den grove sammenligning, men det var altså sådan jeg havde det.
Dét at sidde med sit lille barn og være nærmest helt forsvarsløs, over for en mand, som ikke kan klare at man ammer? Føj!
Nå nok om det.

I de sidste par uger har jeg følt, at min lille pige ikke fik nok at spise hos mig. Hun begyndte at ville spise hele tiden og begyndte til sidst at vågne konstant om natten.
Jeg har forsøgt at få mælkeproduktionen op, men det er bare ikke lykkedes. Så selv om det gør lidt ondt, så har vi skiftet til MME. Og nu har jeg bare den dejligste og mest tilfredse lille pige, som er dejlig mæt.
Det giver jo en helt anden ro, når man ved hvor meget de får og hvor ofte de skal have det. Også selv om den dårlige samvittighed nager - for når man har taget dét skridt, så er det bare som om alle andre der ammer (selvf. ikke alle, men mange), dømmer én.

For lige så snart man siger det højt får man altid de her spørgsmål: "har du prøvet at få mælkeproduktionen op?", "er det ikke bare fordi hun har tigerspring?", "har du forsøgt nok med at øge mælkeproduktionen?", "er det ikke en lidt drastisk beslutning?", "hun har jo bedst af at spise ved dig til hun er 6mdr"...
JEG VED DET GODT! Men jeg tager jo ikke en sådan beslutning, uden at tænke mig om. Og jeg har da snakket med min mand om det igen og igen.
Og beslutningen er taget og det fungerer simpelthen bare så godt for både mig, min mand og vores søn på 2 år.
Selv om den dårlige samvittighed kan nage en gang i mellem, så vælger jeg at give slip på den. For det vigtigste er vel at både mor og baby og familien omkring har det godt?
Og det har vi.

Jeg havde såmænd bare brug for at få lidt luft for mine tanker ;)

Hav en smuk dag, smukke mennesker.

/Ivalusen